Sikkerhed til søs - pas på hinanden

Med voksende sommersjov på vandet, er sikkerhed til søs væsentligt at sætte på dagsordnen igen.
En af tidens hurtigst voksende aktiviteter på vandet er stand up paddle boards, en aktivitet der giver både sjov og motion i de varme sommer måneder.
Det er blevet så populært at mange forskellige specielforetninger, byggemarkeder og supermarkeder nu udbyder de oppustelige boards af varierende kvalitet til meget lave priser, uden faglig rådgivning.
Oppustelige boards er nemme at håndtere og opbevare, men også meget påvirkelige for vejr og vind når du er på vandet.
Desværre er det ofte at disse sælges uden sikkerheds udstyr, som leash og rednings/svømmeveste, redningveste som forøvrigt er et lovkrav, da man betragter paddleboards som et fartøj.
Sikkerheds udstyr som er et absolut "no go" at tage afsted uden.

Jeg har flere gange når vi er afsted på paddleboards, senest i denne uge ved Torø, set familier med børn uden dette sikkerhedsudstyr begive sig ud på åbent vand på deres boards.

I denne uge var det ved at gå helt galt for 24 elever på paddleboards, som kom i havsnød, lidt nord from Øster Hurup i Nordjylland, heldigvis kom alle sikkert i land efter en større redningsaktion.

Husk sikkerheden til søs, pas på hinanden, hav en fantastisk sommer og nyd de mange gode oplevelser en tur på paddleboards giver.